• strict warning: Non-static method view::load() should not be called statically in /usr/www/users/evaohk/sites/all/modules/views/views.module on line 879.
  • strict warning: Declaration of views_handler_argument::init() should be compatible with views_handler::init(&$view, $options) in /usr/www/users/evaohk/sites/all/modules/views/handlers/views_handler_argument.inc on line 0.
  • strict warning: Declaration of views_handler_filter::options_validate() should be compatible with views_handler::options_validate($form, &$form_state) in /usr/www/users/evaohk/sites/all/modules/views/handlers/views_handler_filter.inc on line 0.
  • strict warning: Declaration of views_handler_filter::options_submit() should be compatible with views_handler::options_submit($form, &$form_state) in /usr/www/users/evaohk/sites/all/modules/views/handlers/views_handler_filter.inc on line 0.
  • strict warning: Declaration of views_handler_filter_node_status::operator_form() should be compatible with views_handler_filter::operator_form(&$form, &$form_state) in /usr/www/users/evaohk/sites/all/modules/views/modules/node/views_handler_filter_node_status.inc on line 0.
  • strict warning: Non-static method view::load() should not be called statically in /usr/www/users/evaohk/sites/all/modules/views/views.module on line 879.
  • strict warning: Declaration of views_plugin_style_default::options() should be compatible with views_object::options() in /usr/www/users/evaohk/sites/all/modules/views/plugins/views_plugin_style_default.inc on line 0.
  • strict warning: Declaration of views_plugin_row::options_validate() should be compatible with views_plugin::options_validate(&$form, &$form_state) in /usr/www/users/evaohk/sites/all/modules/views/plugins/views_plugin_row.inc on line 0.
  • strict warning: Declaration of views_plugin_row::options_submit() should be compatible with views_plugin::options_submit(&$form, &$form_state) in /usr/www/users/evaohk/sites/all/modules/views/plugins/views_plugin_row.inc on line 0.
  • strict warning: Non-static method view::load() should not be called statically in /usr/www/users/evaohk/sites/all/modules/views/views.module on line 879.
  • strict warning: Non-static method view::load() should not be called statically in /usr/www/users/evaohk/sites/all/modules/views/views.module on line 879.
  • strict warning: Non-static method view::load() should not be called statically in /usr/www/users/evaohk/sites/all/modules/views/views.module on line 879.
  • strict warning: Non-static method view::load() should not be called statically in /usr/www/users/evaohk/sites/all/modules/views/views.module on line 879.
  • strict warning: Non-static method view::load() should not be called statically in /usr/www/users/evaohk/sites/all/modules/views/views.module on line 879.
  • strict warning: Non-static method view::load() should not be called statically in /usr/www/users/evaohk/sites/all/modules/views/views.module on line 879.
  • strict warning: Non-static method view::load() should not be called statically in /usr/www/users/evaohk/sites/all/modules/views/views.module on line 879.
  • strict warning: Non-static method view::load() should not be called statically in /usr/www/users/evaohk/sites/all/modules/views/views.module on line 879.
  • strict warning: Non-static method view::load() should not be called statically in /usr/www/users/evaohk/sites/all/modules/views/views.module on line 879.

Sømandens hjemve

2019. Akryl  på lærred, farvede konvolutter, træpodie. Jylland på Jylland. Fregatten Jylland Ebeltoft. Tekst. Vanja Falk.

På det mørke trægulv i et af fregattens små, lidt gemte køjerum, har Eva Öhrling placeret sit værk. Hun har skabt en installation bestående af et lavt, lyslilla træpodie hvorpå konvolutter i forskellige farver hviler, samt et sort/hvidt maleri, hvor et vindue og ordet HEM er påmalet. Öhrling havde de sømænd, som lå i køjerne på de lange rejser og grublede over, hvorvidt de nogensinde ville vende hjem igen, i tankerne, da hun udtænkte værket. Kunstneren kommer selv fra Sverige, som altid vil være hendes hjem, og hun har derfor skrevet det svenske ord for hjem – hem – på maleriet.

Når man kigger ind i det lille, trange sovekammer, er det ikke fjernt at forestille sig de følelser af ensomhed og hjemlængsel, der engang fyldte rummet. Måske var der nogle af sømændene, der nedfældede deres tanker på papir, men de fik aldrig mulighed for at sende dem afsted som breve. De tomme konvolutter i Öhrlings værk er en poetisk påmindelse om de mange tanker og fortællinger om sømændenes hjemve, der aldrig er bleven fortalt.

 

 

Ornamenter. Striber. Krat.

2012. Skovhuset ved Søndersø , Værløse. Tekst. Birgitte Agersnap

ORNAMENTER
”Ornamenter og mod” kunne være en anden overskrift for mødet mellem de to kunstnere Pernelle Maegaard (1952) og Eva Öhrling (1952). For i disse tider er det nærmest dristigt at vedstå sig ornamentet. Da den østrigske arkitekt Adolf Loos  (1870-1933) skrev sit berømte essay Ornament og forbrydelse (1908) var det en programerklæring for den modernistiske, rensede og ornamentløse arkitektur, der måtte løsrive sig fra historiens greb. Loos var radikal i både tanke og formulering, men han fangede en tidsånd, som har vist sig være langtidsholdbar. Det kan endnu i dag – et århundrede senere – være svært for os at bruge ordet ornament. Pynt, dekoration, mønster; i forhold til det sene 20. og nu 21. århundredes kunst bruges ordet ornament sjældent med nogen positiv ladning. Det bruges typisk om det, som mangler fylde eller anerkendelse. Ordet fungerer på begge måder som en antitese til ”substans”. Men måske er tiden moden til at genopfinde begrebet ornament og give den en mere vægtig og kompleks betydning end noget ”blot er til pynt”. Pernelle Maegaard og Eva Öhrling skubber os på hver sin måde langt i den søgen. Deres værker er drilske på den måde, at de inviterer til lynaflæsning, men byder på overraskelser, når man ser dem – og ornamenterne- nærmere efter i sømmene. På den måde bærer de en påmindelse om, at vi nogle gange bliver blinde, alt imens vi bilder os ind, at vi bliver mere og mere seende. Lad bare det være en hilsen til Adolf Loos der mente se alting klarere med en ren tavle.

Den anerkendte britiske kunsthistoriker E.H. Gombrich skriver et sted om ornamentkunstens formprincipper at de hænger sammen med menneskets medfødte drift mod at skabe orden og helhed i det sete og oplevede. Måske her nøglen skal findes – både til ornamentdiskussionen i bred forstand og specifikt i relation til udstillingen Ornamenter. Striber. Krat.

STRIBER
Eva Öhrling skærer i sine værker de visuelle bestanddele ned til et minimum: striber. Tætliggende forskelligtfarvede striber er trukket hen over lærrederne med stor omhu. Linjeføringer eller farvespor, der skifter udtryk, når man bevæger sig foran billederne. På afstand smelter striberne sammen. På nært hold skiller de sig ad, og man aner deres ujævne kanter og det smalle hvide mellemrum mellem dem. Det er hverken maskinens eller redskabets arbejde, opdager man, men håndens alene. Det har krævet ro, vedholdenhed og tusinder af gentagne bevægelser på langs af lærrederne at skabe disse billeder – og det kræver bevægelse og tid foran værkerne for alvor at se dem. Nogle striber grupperer sig og danner rektangler, som atter bliver til selvstændige og flytbare elementer, der glider oven på hinanden ellerind i hinanden, som var de fysiske pinde eller sveller af en art. Det skaber sprækker og rum overalt i billederne. Akkurat som med den pointillistiske malerkunst med dens utallige tætsiddende prikker kan Öhrlings værker ikke reduceres til hverken dets elementarpartikler (linjerne) eller helhed (mønsteret). Det er vekselvirkningen mellem de to ting, der er humlen. Det er der billederne bliver til. Når vandrette striber får lov at fylde hele billedfladens aflange format, er det, som om der åbner sig et landskab for os. Bredformatet og de uforstyrrede vandrette linjer støtter hinanden og skaber fornemmelsen af et fladt landskab, der strækker sig uendeligt. Måske ligger horisontlinjen et sted udenfor billedkanten, måske ligger den, hvor billedets øverste tredjedel begynder. Måske er det lån fra en del af farvelæren, det såkaldte farveperspektiv (der opererer med en gylden og varm forgrund, grønlig og ”lunken” mellemgrund og køligblå baggrund), der skaber landskabsoplevelsen for os. Måske er det bare teori alt sammen. Faktum er, at landskabet fornemmes, græsenge og kornmarker kommer til syne, og luften sitrer. Hvis man vil det.

 

Set fra Oven

Dronninglund Kunstcenter 2015. Tekst. Anne Lie Stokbro.

I en årrække arbejdede Eva Öhrling med ornamenterede og stiliserede vækstmotiver, hvor blomster, blade og stængler bredte sig i organiske forløb på baggrunde af dunkle og lysende farveflader. På ”Set fra Oven” viser hun en serie malerier, Colour Track/Farvespor, hvis motiver kan beskrives som koloristisk minimalisme.

Motiverne består i al enkelhed af et utal af vandrette og lodrette, parallelle streger, i nogle værker i farver, i andre sorte streger på hvid baggrund og atter andre kombinationer af sort og farve. Motiverne er referenceløse strukturer på fladen, hvilende i sig selv, men dog fyldte af malerisk spænding. Et er den fysiske oplevelse af farverne, som synes at vibrere og bevæge sig, når man betragter dem længe nok, noget andet er maleriernes bagvedliggende mekanik: For hvad ligger til grundfor de enkelte farvevalg? Hvorfor er stregerne, mellemrummene og farverne kombineret og sat ved siden af hinanden i netop denne orden? Findes der i det hele taget en orden? Og hvorfor er nogle farver mættede, mens andre er lysgennemtrukne  pasteller?

Hvad der ved første øjekast synes letfatteligt og overskueligt, viser sig at rumme mængder af spørgsmål a la dem ovenfor, og farve og lys viser sig være komplicerede størrelser, også i meget enkle udtryk.